Dagpåfugleøje

Dagpåfugleøje har, som alle insekter, et modstandsdygtigt ydre skelet "hudskelet." Kroppen er opdelt i tre afsnit: hoved, bryst og bagkrop. Hovedet har store øjne og bærer følehorn, hvor der findes masser af lugte- og sanseorganer, og munddelene. Den har en lang sugesnabel, og når den ikke bruger den, ruller den snablen op som en urfjeder. Snablen gemmes af et par behårede, leddelte vedhæng, som hedder "palperne." Gennem snablen kan den opsuge flydende næring for eksempel fra blomsternektar eller fra knækkede træer, hvor der kommer saft ud af og også fra nedfaldne frugter.

Brystet bærer to par vinger og tre par leddelte ben, og det er koden til de kraftige flyvemuskler. Hver vinge bliver mere stiv, fordi at bitte små rør, som kaldes "ribber" gør dem stivere. Hos alle dagsommerfugle danner ribberne en ramme om et centralt vingefelt, som kaldes "midtcellen" (den kaldes også "diskalcellen" eller bare "cellen"). Vingens tegningsmønster spiller en stor rolle for arts-bestemmelsen, og af hensyn til beskrivelsen af de enkelte træk, er det nemmest at inddele vingen i forskellige felter, så som roden, diskalen, postdiskalen, submarginalen.

Farverne på vingerne kan være pigmenter i skællene, eller de kan skyldes en speciel opbygning af skælvæggene, dvs. de er "strukturfarver" (det gælder specielt metalliske farver). Farvemønstrene kan camouflere sommerfuglen i hvilestilling, eller de kan virke afskrækkende over for dens fjender (dagpåfugleøjens øjetegning). Farvemønstrene spiller også en stor rolle for genkendelse af han- og hun-køn. Iøvrigt har mange af dagsommerfugles hanner striber eller pletter af specielle duftskæl, hvis duft virker stimulerende på hunnen.

Størstedelen af bagkroppen er udfyldt af tarmkanalen og kønsorganer. Bagkroppen på hunnen er normalt større end hannens, og i det hele taget er hunnen størst af de to køn hos de fleste sommerfugle. Den får et kuld æg om året normalt i juni/august, men går til overvintring mellem sidst i juli og først i oktober, men det kommer an på vejret. Den flyver igen efter overvintring i marts/maj.

Dagpåfugleøje vil helst leve på åbne og solrige steder i skovområder, træbevoksede bredder, fugtige enge, brakmarker, beskyttede kløfter med buske og små træer. De overvintrende sommerfugle og larver, overvintrer i kølige og mørke steder som f.eks. hule træer, brændestabler, skure, spalter i sten og stengærder. Larven lever mest af brændnældeblade og de voksne dagpåfugleøjer suger nektar af forskellige blomster.

Dagpåfugleøjen hedder dagpåfugleøje fordi at den har pletter, der ligner øjne på vingerne.